Minikonfirmander mødes en gang om ugen i ca. 2 timer efter skoletid. Undervisningstimerne indledes med fælles boller og saft, både for at falde lidt ned efter en dag i skolen og for at stille den værste sult.
Forløbet byder på et varieret program f.eks. med bibelske fortællinger, skattejagt, minigudstjeneste, opfører kirkespil, kirken i andre lande, sange, film, byg din egen kirke, salmer og besøg kirkegården.
I forløbet vil der være 1-2 familiegudstjenester for hele familien, hvor minikonfirmanderne medvirker.
Sognemedhjælperen har hovedansvaret for undervisningsforløbet. Der vil være en eller flere af sognets præster tilknyttet minikonfirmanderne. Derudover er der et par frivillige fra sognet til at hjælpe til.