Historien

Kirken er opkaldt efter den hellige Nikolaos fra Myra, børnenes og de søfarendes helgen.
Sct. Nicolai var en af middelalderens mest elskede helgener, og mange - også danske - kirker blev opkaldt efter ham, især kirker, der blev anlagt ved steder man kunne sejle til.

 

Den lille græsplæne rundt om kirken antyder, at kirken er bygget på en rigtig kirkebakke, højt beliggende på en god grund. Og det må man også sige, for kirken står direkte på jorden. Der er hverken fundament eller kælder eller krypt under den ældste del af kirken. Den står på den bare jord, og der har den stået siden midten af 1200 tallet - om end i skiftende skikkelser.

Kirkegården som var

Rundt om kirken har der været kirkegård, men da man i 1839 havde brug for en god vej fra centrum til havnen, flyttede man kirkegården til den nye assistenskirkegård. Den hedder nu Gamle Kirkegård, beliggende ved siden af Vor Frelsers kirke ved Jernbanegade.

 

På den nordre korsarm ser man 23 underlige huller i murværket. Det er hovedskaller, der er muret ind omkring 1630. Sagnet fortæller, at det er røvere, der plyndrede fredelige handelsrejsende, der kom til Vejle med varer. Hjerneskallerne kan også stamme fra et benhus, der kunne tænkes at have stået på kirkegården, op ad muren.

 

Korsarmene er tilføjet efter reformationen, koret er fra 1856-56.
Våbenhuset er fra 1888. I våbenhuset ser man to store sten, muret ind i væggen, de stammer fra den nedlagte kirkegård.

 

I opgangstider er kirken blevet restaureret og udvidet og i perioder - især i 1600- og 1700 årene har kirken været hærget af fremmede tropper, krig,
brand, stor fattigdom og vanrøgt. Indtil industrialiseringen for alvor tog fart var Vejle lille og fattig.
Derfor er kirkens inventar yderst beskedent i forhold til mange andre købstadskirker.

Links:

Nationalmuseets fund og opdagelse i Sct. Nicolai kirke

  • Bogen "Kirkerne i Vejle"Kirkerne i Vejle ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen kan lånes via her og på National museets hjemmeside findes filer, fra bogen, om Sct. Nicolai kirke her

Der findes brochure om Sct. Nicolai og Dronning Gunhild i kirken, på dansk, tysk og engelsk.

Vejle museum om Dronning Gunhild her

Uret og klokkespillet

Uret blev i 1889 skænket af justitsråd, apoteker H. E. Friis.

Og højere oppe kan vi høre kirkeklokkerne og kirkens fornemme klokkespil, der blev installeret i tårnet i årene 1975-80.

Klokkespillet består af 48 klokker.

Hver lørdag er der klokkespilskoncert kl. 11.15 - 11.45

Dåbsfadet

Dåbsfadet er et nederlandsk fad fra omkring 1625, skænket til kirken i 1692. Fadet er meget slidt, men man skimter figurer, der forestiller en scene fra Anden Makabæerbog kap. 3 om Heliodorus.

Altertavlen

Altertavlen er kirkens mest iøjnefaldende inventar. Træskærerarbejdet er udført i 1791 af billedskærer Jens Hiernøe fra Horsens.

 Opstandelsesbilledet i midten er en dansk kopi af et maleri, der hænger i domkirken i Bayeux, kopien er malet af Carsten Bræstrup, Horsens

Prædikestolen

Prædikestolen er fra renæssancen, skænket til kirken i 1576 af borgmester Clement Sørensen.

 Den fremstår i sin oprindelige skikkelse, efter at tidligere tiders bemalinger og beklædning med fløjl er fjernet igen.

Links:

Nationalmuseets fund og opdagelse i Sct. Nicolai kirke

  • Bogen "Kirkerne i Vejle" ved  kan lånes via her
  • Filer fra bogen kan hentes her

 

Der findes brochure om Sct. Nicolai Kirke og Dronning Gunhild, på dansk, tysk og engelsk, i kirken