Kapellet

10. maj 1939 blev det vedtaget at anmode arkitekt Carl Hess-Petersen om at udarbejde tegninger til Søndre kapel. Udkastet ønskes både til kapel med og uden krematorium. 

Maj 1941 forelå kirkeministeriets godkendelse til at optage lån.

12. januar 1942 fremgår det af forhandlingsprotokollet, at såvel Vejle bygningskommision som brandkommision godkender byggeriet. 

Byggeriet blev færdigt i oktober 1943. 

28. november 1943 blev der holdt indvielseshøjtidelighed i kapellet. 

Landets biskopper var for et flertals vedkommende imod sammenblanding af begravelse og anvendelse til kirkerum. 

Kapellet brugtes i starten 2 gange månedlig til prædikegudstjenester men ikke til øvrige kirkelige handlinger som dåb, nadver og bryllupper.

Kirken

6. december 1945 vedtog menighedsrådet at støtte et ønske fra beboerne fra Søndermarken (ca. 350 havde skrevet under og kun én fra hver husstand) om, at kapellet skulle indvies til kirke

Kirkegården

28. december 1935 godkendte kirkeministeriet købet af jorden til anvendelse til kirkegård. 

31. maj 1940 godkendtes ved ekstraordinært provstisyn imidlertid kirkegården til ibrugtagelse og samme dag tildelte kirkebestyrelsen fhv. borgmester Fr. Poulsen en æresgravplads. 

10. marts 1941 fandt indvielsen sted og samme dag foretoges den første begravelse. 

9. marts 1942 blev det godkendt til almindelig ibrugtagelse ved et provstisyn. 

1981 blev en del skilt ud til anvendelse til Søndermarkshuset

Skolekunst i kirken

I år 2000 fik Søndermarkskirken en børnealtertavle lavet af elever fra Søndermarksskolen. I mange år hang den til jul og påske.

 

I 2015 blev et nyt skole-kirkeprojekt aftalt. Det skulle være glasmosaik og laves som en del af udskolingens valgfag. En stak piger, en lærere og en ekstern glaskyndig gik i gang efter samtale med præst og andre fra kirken. Oplægget var mosaikker fra kirkens historie bl.a. et af de ældste med to fisk og fem brød.

 

Eleverne valgte symboler som emne og fandt selv frem til de fire motiver.

 

Øverst er duen som symbol på Helligånden. Der er også et anker med gyldent tov og rødt hjerte. Det kan pege på tro, håb og kærlighed, som er væsentlige begreber i kristendommen. Ankret kan også sammen med duen og kirkens trækors pege på treenigheden – Fader, Søn og Helligånd.

 

Nederst er en ny udgave af de to fisk og fem brød. Billedet peger på fortællingen om bespisningen i ørkenen. En dreng gav sin madpakke med to fisk og fem brød til Jesus. Han velsignede maden og delte ud, så 5000 blev mætte. Symbolsk kan brødene også pege på nadveren – de har oblatform. Fisken kan pege på kirkens første hemmelige symbol; man tegnede en fisk på døren, hvor der blev holdt gudstjeneste. Fisk skrevet på græsk kan være forkortelsen for ”Jesus Kristus Guds søn, frelseren”.

 

Nederst er også noget, som kan ligne en mytisk figur. Det er dog symbolerne for de fire evangelister, der er sat sammen. Hver for sig fortæller Mattæus (mennesket), Markus (løven), Lukas (oksen) og Johannes (ørnen) om Jesu liv. De skal dog ikke forstås som fire forskellige fortællinger men fire dele af samme fortælling. Figuren peger både på de fire og på enheden.

Søndermarkskirken - 60 år som kirke

Maj måned  2008 var der Kirkejubilæum - her er jubilæumsprogrammet.

Åben kirke:
Kirken vil være åben hele maj: Mandag til torsdag kl. 10.00 til16.00.
Søn- og helligdage i forbindelse med gudstjenester.
Søndermarkskirken fylder 60 år den 9. maj, det skal fejres!

Øhm? På facaden står der 1943 med store meget tydelige tal.
1943 til 2008? det giver ikke 60!

Nej, men der er en forklaring, og den kommer her:
I 1935 købte menighedsrådet i Sct. Nicolai sogn jord til en kirkegård på
Vejle Søndermark. Men det var jo langt at gå i kortege fra højtideligheder i Sct. Nicolai kirke på Kirketorvet op til Søndre Kirkegård, hvor jordfæstelsen skulle finde sted.

Den 9. maj er det 60 år siden, at Søndermarkskirken blev indviet som kirke.

Og derfor var det da også planen, at der skulle opføres et kapel på den nye Søndre Kirkegård. I kapellets kælder skulle der være krematorium.
Så kom krigen. Men kapellet blev ikke desto mindre opført. Det kneb mildest talt med materialer, især cement. Midt under krigsvinteren 1943 blev Søndre Kapel indviet. Arkitekten var Carl Hess-Petersen, Vejle. Det var en stor begivenhed, menigheden stod helt ud på kirkegården, der var slet ikke plads til de mange fremmødte. Der blev sunget advents- og begravelsessalmer. Det var et kapel, der blev indviet og det var den 28. november, første søndag i advent. Da man så havde et fint kapel med god plads - ja, så kunne man jo lige så godt se at få det taget i brug til andet end begravelser. Der blev holdt julekoncerter og søndagsskole, og der blev holdt månedlige rædikengudstjenester ? det vil sige gudstjenester uden dåb og nadver; det var jo ikke en kirke. Der var hundekoldt i krigsvintrene, man frøs med anstand og forkortede i liturgien for at holde det ud. Den store kælder under kirken blev i 1944-45 brugt til kommunens beredskabslager af konserves.


Der er overleveret mange fortællinger om den tid. 

Da krigen var forbi, begyndte søndermarkerne at ærgre sig over, at man ikke havde fået opført en kirke i stedet for et kapel. Og søndermarkerne havde ikke lyst til at få et krematorium til at ligge på Søndermarksvej op ad alle villaerne. De ville hellere have en kirke. Så startede de en større diskussion med myndighederne, der gik i baglås. Hvis det var en kirke, man ville have, hvorfor havde man så opført et kapel? Diskussionen var lang, men den endte med, at søndermarkerne vandt.
Og den 9. maj 1948 blev Søndre Kapel indviet til kirke.

 

Søndermarkskirken blev hærget af brand i oktober 1983. Den blev restaureret og genåbnet den 17. juni 1984. Kirkens nuværende døbefont, alterskranke
og prædikestol er tegnet af arkitekt N. E. Steensen. Også orgelet måtte fornyes som følge af branden. Kirkens fine gamle Olsen-orgel fra 1883 gik til ved branden. Kirkens nuværende orgel er bygget i 1984 af Bruno Christensen & Sønner. Der er 12 stemmer, to manualer og pedal.
Kirkeskibet skal også nævnes her: Briggen Thygo Brahe af Vejle.
Således lyder den korte udgave af Søndermarkskirkens historie.