Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Vil du med på udflugt?

Onsdag den 28. august kl. 9.30 til ca. 18.00 tager vi på den årlige sogneudflugt.

I år går turen mod nord, nærmere bestemt Djursland - Mols. Vi besøger Thorsager Kirke som er noget så særegen i Jylland som en rundkirke. Vi vil få fortalt lidt om kirken og vi synger et par salmer.

I frokostpausen besøger vi en fin lille gårdcafé, som serverer en frokost platte med lokale råvarer. Deltagerne vælger og betaler selv for egne drikkevarer.

Efter frokost fortsættes turen til Ebeltoft, hvor vi besøger Glasmuseet. Glasmuseet har to særudstillinger: On Solid Water; en soloudstilling med værker af den amerikanske kunstner, John Moran, og No Strings – Perler som aldrig før; en udstilling med værker lavet af små glasperler skabt af en række forskellige kunstnere.

Derudover vil vi også kunne se et mindre udvalg af værker fra deres egen samling af international glaskunst.  

I haven ligger det arbejdende glasværksted. Her kan vi opleve glasfremstilling tæt på.

Turen slutter af med god is på hjemvejen.

Prisen for denne tur er 240 kr. pr. person som dækker bus, mad, entré og is.

Tilmelding og betaling skal ske senest 20. august. Tilmelding foregår til kordegnen

Nærmere oplysninger kontakt kirke- og kulturmedarbejderen

Del dette: