Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Til september er der valg til menighedsrådet!

I tiden op til valget vil nuværende menighedsrådsmedlemmer fortælle lidt om arbejdet i menighedsrådet. Den første bringer vi her.

Mit navn er Michael Bergsøe Ecke.

Jeg har været med til at sidde i Menighedsrådet for Sct. Nicolai Sogn siden 2008.

Dengang var det vigtigt for mig, at give noget videre til det lokalsamfund, som også har været der for mig og min familie, når der var brug for det. Og så ville jeg gøre en synlig indsats for vore kristne værdier i en tid med megen materialisme og overfladiskhed, samt at bevare og forbedre rammerne for arbejdet her i sognet. Det var måske ikke "planlagt" at det skulle blive hele 12 år, men opgaverne har været mangfoldigt og spændende.

Jeg startede som kirkeværge på Søndermarkskirken og boligformand for vore 3 præsteboliger, hvoraf vi har afhændet den ene og renoveret de to andre. Jeg var med i byggeudvalget til renovering af Søndermarkshuset, så at sige været med til at sætte stregerne og planlægge livets gang i huset den dag i dag.

Jeg fik lov til at være med i planlægningsfasen omkring renovering af Sct. Nicolai Kirken, og det er dejligt at se det flotte resultat, nu da projektet er ved at være afsluttet.

Derudover har jeg haft posten som "politisk" kasserer inde for sognet de sidste 6 år. Sammen med regnskabskontoret sørger vi for at de finansielle rammer for bygningerne og de 11 ansatte er i orden. 

Det har været en oplevelsesrig proces, og der venter mere derud. Det næste større opgaver er tilgængelighedsprojektet omkring Søndermarkskirken, samt at Løget kirke endelig får en "rigtig" orgel. Jeg har lært at som rådsmedlem i så et stort et sogn er man nød til at fokusere på nogle af opgaverne, selvom man har lyst til at deltage i dem alle sammen. Derfor kræver det god koordinering, som vores sidste lille "strukturreform" for 4år siden har bidraget med.

Jeg vil opfordre dig at overveje, hvordan du kan give noget tilbage til dit lokalsamfund, måske som ny medlem af menighedsrådet?

Vil du læse andre menighedsrådsmedlemmers fortællinger kan du finde dem her.

Der er valg til menighedsrådet 15. september 2020 kl. 19.00 i Søndermarkshuset.

Hvis du vil hører mere om menighedsrådsarbejdet og hvad der er foregået i de sidste 4 år så er der et orienteringsmøde i Søndermarkshuset tirsdag den 18. august kl. 19.00.

Du kan finde mere om orienteringsmødet og Valgforsamlingen her

Del dette: