Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Et nyt alterparti til Sct. Nicolai Kirke

Det gamle alterparti i Sct. Nicolai Kirke ønsker vi erstattet af et nyt udført af kunstneren Anders Kirkegaard.

Den nuværende altertavle i Sct. Nicolai Kirke er meget markant. Den er fremstillet i 1791 af to kunstnere fra Horsens, billedhugger Jens Hjernøe og billedkunstner Carsten Bræstrup. Altertavlen blev fremstillet, fordi kirken langt om længe havde fået råd til en moderne altertavle i tidens stil.

Den består af et stort træskærerarbejde, der er dekoreret med en grundfarve i lilla og med udskæringer dekoreret med hvidt og guld. Alterbilledet er et opstandelsesbillede, malet efter et forlæg, der kan ses i katedralen i Bayeux i Normandiet og indsat i det store træskærerarbejde. Det er med andre ord en kopi.

Dette prægnante værk har prydet altervæggen i Sct. Nicolai Kirke siden 1791, og nu er tiden kommet til at skifte det ud med en moderne altertavle, der passer til vores egen tid.

Det gamle alter

Det handler ikke blot om tiltrængt fornyelse, det handler om tro. Moderne mennesker tror på Gud på en anden måde, end man gjorde i 1700-tallet – eller vi beskriver i hvert fald vores tro med andre ord.

Præsterne prædiker meget anderledes, end man gjorde i 1700-tallet. Prædikenerne er i dag korte, enkle og forståelige, ikke lange og forsirede som i 1700-tallet. De bibelske tekster læses fra nye oversættelser og de bønner, der bedes er også udformet på forståeligt moderne dansk.

Ved gudstjenesterne og de kirkelige handlinger synges der mange nye salmer, der er skrevet til det moderne menneske, og melodierne passer til tidens stil.

Samtidig bevares arvegodset. I kirkens rum lyder musik fra mange forskellige tidsaldre, og ved den samme gudstjeneste kan der udmærket synges salmer, der stammer fra kirkens tidligste tid og helt nyskrevne salmer.

Mens prædikenerne, musikken, salmesangen og kirkens aktiviteter følger med tiden, er udsmykningen af kirken sakket bagud.

Alterbilledet udslået

Anders Kirkegaard har på opfordring af Sct. Nicolai Sogns menighedsråd udført udkast til en ny altertavle, der ikke blot udgør en gennemtænkt og velovervejet teologisk og kunstnerisk enhed, men som også er sammentænkt med kirkerummet og dets brug i det nutidige Vejle.

Kirkegaard er opvokset i Vejle og har i hele sin kunstnerkarriere arbejdet med religiøse motiver, ofte med udgangspunkt i ældre kirkekunst, men omtolket og sat ind i en nutidig sammenhæng. Interessen for de religiøse billeder blev tidligt tydelig i Kirkegaards kunst og blev for alvor af afgørende betydning i forbindelse med Statens Kunstfonds bestilling af et altermaleri til Struer Kirke helt tilbage i begyndelsen af 1970erne.

Altermaleriet blev aldrig endeligt realiseret (flere skitser og udkast findes, bl.a. i Struer Kirkes menighedshus, Kunstmuseet Aros og Vejle Kunstmuseum)), men siden har interessen været en stærk understrøm i Kirkegaards billeder.

Flere af Kirkegaards malerier er religiøse billeder, i andre af hans værker indgår religiøse symboler eller fragmenter som elementer i billederne. Mens de fleste af Kirkegaards hovedværker indgår i museumssamlinger, har han kun udført et kirkearbejde, prædikestolen i Torsted Kirke ved Horsens i 1997.

I skitserne til alterbilledet arbejder Kirkegaard med de liturgiske farver – violet, rød, gylden og grøn – i tre vandrette sektioner. Tredelingen anvendes, da den er bærende i kristendommen og den hellige treenighed. Også selve kirkerummet er tredelt med hovedskib og sideskibe og forstærker Kirkegaards tanker om tredelingen som det rette greb om opgaven.

Alterbilledet i sammenfoldet stand

Til dagligt, hvor andagtsøgende og turister udgør størstedelen af kirkens gæster, tænkes tavlen at være lukket og udgøre en ”monolit” for enden af kirkerummet, men når det øverste felt i forbindelse med kirkelige handlinger foldes ud, bliver den øverste halvdel til et triptycon i mere klassisk forstand. Den udfoldede version kan minde om en korsform og giver tavlen en mere dramatisk silhuet, svarende til det påtænkte religiøse og teologiske indhold. Det er i denne del af alterbilledet de grønne og gyldne farver dominerer.

Motivisk arbejder Kirkegaard i de nederste røde og violette felter med overvejelser over Nedstigning/Nedlæggelse (det røde felt) og Opstigning/Opstandelse (det violette felt). Det nederste felt viser et landskab, hvor horisonten antager former som en meget stor menneskekrop, der indhyldes i et stort ligklæde, mens det violette felt ovenover har mindelser om en himmel med drivende skyer, der danner en mandstorso. Der er i begge disse felter stærke kontraster og diagonale bevægelser, men felterne fremstår alligevel afklarede, rolige og næsten fredfyldte. I disse felter tager kunstneren afsæt i sit eget maleri ”Deposizione-Resurezzione” fra 1972-1975 ( nu på Aros).

Deposizione-Resurezzione

I det øverste felt dominerer den grønne farve, når tavlen er i lukket tilstand, mens gule og gyldne farver er de mest fremtrædende, når tavlen er åben.

Ydersiden af det lukkede triptycon holdes i grønne farveklange. Kunstneren forestiller sig et himmelagtigt rum, hvor der kan ske forunderlige ting. I midten ses en stor korsfæstet figur som er indhyllet i mandorla-lignende kontur i et lyst grønligt skær, som mod siderne, bund og top går over i mørkere grønne farver. Ved fødderne af den korsfæstede ligger, diagonalt, et korsfæstet menneske som næsten deler fødder/ståsted med den rigtige korsfæstede.

Det åbnede, øverste felt viser nederst et vue ud over Vejle Fjord (med inspiration fra Vejles byvåben). Det himmelske felt ovenover tænkes holdt hovedsagelig i gule og gyldne farver og fortæller om beskyttelse og opstandelse. En kæmpe mandstorso (også et motiv fra Kirkegaards generelle motivverden) har hovedrollen og breder sine arme/vinger beskyttende over byen og fjorden eller kroppen synes at løfte sine arme/vinger opad som værende på vej mod Faderen og Helligånden.

Som altid hos Kirkegaard er motiverne dobbelttydige og åbne for fortolkning. Drømmesyn blandes med mere konkrete elementer, spontant opståede former tilføjes realistiske fragmenter. Malerierne indeholder på samme tid konkrete gengivelser og de vildeste fantasier, men delelementerne og helheden fremstår som fortællinger, som beskueren kan læse sig selv ind i.

Kirkegaard pointerer, ”der skal være noget fysisk, noget kropsligt i spil – for at vise at Jesus både var menneske og del af Tre-enigheden.”

 

Det er en stor opgave at fremstille en ny altertavle til en middelalderkirke. Men det er også på tide, at kirken får en alterudsmykning, der afspejler vores egen tid og tro.

Og om alt går vel, kan menigheden i Sct. Nicolai Kirke i Vejle efter endt restaurering forhåbentlig fryde sig over et alterbillede, der taler til vor tids mennesker om tro og håb og opstandelse fra de døde i det billedsprog, der hører vores tid til.

Nina Damsgaard, kunsthistoriker og tidligere leder af Vejle Kunstmuseum, og Birgitte Arffmann, kirkehistoriker og tidligere præst ved Sct. Nicolai Kirke