Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Projekt påskeæg 2016-17

Projekt 2012: Glæde - Mads Hindhede Svanegaard

Projekt 2009 - Mads Hindhede - Bøn

November 30, 2008

Kære Karsten.

 

Så har jeg færdiggjort billederne efter mine bedste evner. Det var jo en masse spændende og god feedback

jeg fik tilbage fra jer, så der var nok at tage fat på. Noget af det jeg kan sige med det samme er, at det er

svært at gøre alle tilfredse :-) Men jeg kunne ud fra en optælling nogenlunde regne ud, at der var flest som

kunne lide bøn 4 og bøn 2, hvilket lidt overraskede mig, for efter første gennemlæsning af feedback fik jeg

den opfattelse af der var flest som kunne lide bøn 4 og bøn 5.

Men jeg har valgt at fokusere på at arbejde videre med bøn 2 og bøn 4. Det har været spændende at prøve

at bearbejde billedet ud fra en konstruktiv kritik - og jeg har forsøgt at lytte så meget som muligt til de

forslag der var.

Der er især arbejdet med farverne på bøn 4. Jeg har prøvet at trække nogle af de mere jordbundne farver

fra bøn 5 ind i billedet - og samtidig bevare de blå farver som for mig symboliserer noget mere ophøjet.

Derudover er der kommet lidt flere detaljer ind, samt lidt flere billeder af dem som I har sendt ind. Jeg

har også prøvet på at gøre nogle af billederne mere synlige, så de træder frem, dog uden at det ødelægger

helhedsindtrykket.

Bøn 2 er der sket en del med, især farvemæssigt. Jeg har fjernet den røde farve, selvom den godt kan

referere til at man beder for at holde det onde på afstand, og det skyldtes egentlig, at jeg følte det blev for

kraftigt, samt at udtrykket endte med næsten at blive helt negativt, frem for at udtrykke den positivitet der

egentlig omgiver det at bede. Men der er også kommet langt flere af jeres billeder ind i.

Jeg håber du kan lide billederne her også, de er jo ikke så vidt forskellige fra de første, men detaljeniveauet

er steget og jeg syntes finesserne er blevet bedre.

Endnu engang, så har det været en fornøjelse at være med i projektet - tak fordi du tænkte på mig som en

mulighed.

 

Med venlig hilsen,

Mads Hindhede

Projekt 2008 - Ejvind Nielsen

Projekt 2007 - Kirsten Svenstrup - Forlad os vor skyld som også vi´

Kære konfirmander.

Tak for alle jeres tegninger, jeres ord og lerskitser. Det var drabelig læsning. Der var mange voldsomme udbrud DRAB MORD, HÆRVÆRK, men også mange følelser SKYLD, ENSOMHED, SMERTE, FORTRYDELSE, KÆRLIGHED og KNUSTE HJERTER.

Jeg var meget berørt af at se og læse, hvad I har lavet. - Tænk på, jeg får ALLE jeres historier og skitser. Jeg ville godt have været en flue på væggen og hørt, hvad I havde snakket om, inden I gik i gang, og hvordan I så ud inden i hovedet og hjertet, da I skulle udtrykke jer.

Det er tydeligt, at I alle har en erindring eller oplevelse, som I referer til og genkender oplevelsen af at være SKYLDIG, selvom det hos jer er i mindre målestok, f.eks. svigt af kammerater, små rapserier etc.

Jeg tænker på, at nu, hvor jeg sidder og tegner på nogle skitser til "jeres skulptur", vil jeg prøve, om jeg kan lave en meget skyldbetynget figur. Jeg vil prøve at ramme essensen af al den smerte I giver udtryk for i jeres udsagn, såvel i ord og billede som tekst.

Jeg vil fylde figuren med nogle af de symboler I har brugt: bristede hjerter, magtesløse hænder, drabelige knive etc.

Jeg synes det er spændende, og jeg kan måske nå at sende en rå skitse af skulpturen i første omgang.

Og så g--l--æ---d---e--r jeg mig til at få et bud på det formildende: 

TILGIVELSEN, så mit hjerte kan få lidt ro.

 

 Jeg glæder mig til at høre nyt fra jer og om tilgivelsen, som jeg synes er så central og vigtig, ikke mindst sådan som verden ser ud lige nu. Men også i det små, - de små daglige tilgivelser, som giver glæde, frihed og optimisme.

Det er vigtigt at kunne sætte sig i andres sted, - at kunne føle, hvad andre føler, - at have med-følelse.

Mange skyldbetyngede hilsner

Kirsten Svenstrup

 

Januar 2007

Kære Konfirmander

Her kommer så skulpturen som hedder: ?Forlad os vor skyld som også vi?! 

Jeg kan tænke mig, at I er spændte på ? HVAD jeg har lavet ud fra alle jeres inspirerende skitser. Jeg har suget til mig og prøvet at transformere alle jeres udsagn om SKYLD og TILGIVELSE over i SKULPTUREN. Jeg har ladet den være hvid, fordi jeg syntes det passede bedst til de store begreber SKYLD ? TILGIVELSE.

Den skyldige figur har jeg prøvet at lave så betynget som muligt, Han græder, er nedtrykt, ulykkelig, han har en kniv i hånden, måske har han brugt den til noget ulykkeligt. Hans hjerte er bristet og han har en ?SKYLDSPLET? på brystet (som nogen af jeg havde tegnet). I denne ulykkelighed må han have hjælp. Og her har jeg brugt englen som tilgiveren, hendes hjerte er helt (måske syet sammen som nogen af jeres), HUN OMFAVNER og løfter ham op med sine vinger. OP i det guddommelige univers ? hvor sol, måne og stjerne er symbol på det evige, det guddommelige. Hendes ansigt skuer op og ud. (Han er bøjet fortvivlet og ser ned.) HUN vil hjælpe og trøste ham til at se det, hun ser. Englen har en masse ?tilgivelsespletter? på sit skørt ? så det hele skal nok gå godt.

 

Mange kærlige tanker og GOD KONFIRMATION til jer alle fra Kirsten Svenstrup.

PS. TAK FOR GODT SAMARBEJDE OG GOD INSPIRATION.

Projekt 2005 - Vibeke Skov - Kristus

Glaskunst Projekt

 
 
Her lidt om 2005/2006 konfirmandprojekt.  'Kristus' - et konfirmandprojekt med glaskunstneren Vibeke Skov.

Første billede er oplægget fra konfirmanderne til Vibeke Skov og andet billede er det endelige resultat

Projekt 2004 - Anette Broberg Knudsen

Eventyr Projekt -

Projekt 2003 - Niels Johansen - Kysset

En novelle

Projekt 2002 - Leif Rasmussen - Når luften svirrer

Dette er en salme lavet i et samarbejde med salmedigter Leif Rasmussen, sognepræst Karsten Petersen og konfirmanderne

1. Når luften svirrer med sårende ord,
der indhyller rummet i tåge.
Når onde tunger kan tale i kor,
og plante gift i skjulte kroge.
Afsendt og sagt.
Dødelig magt.
Kærlighedens ord til hele livet.

2. Da synger himlen med helt andre ord,
der spredes som blade i vinden.
Et strejf af glæde og lys over jord,
der stryger ømt henover kinden.
Kærlighed vil,
troskab bli'r til.
Kærlighedens ord til hele livet.

3. Og sproget kommer med løfter om håb,
som rækker om bagved forstanden.
Og ord, som bæres med ud fra hver dåb
bli'r synliggjort som kors i panden:
Værdsat og fri
Nådens værdi.
Kærlighedens ord til hele livet.

4. Med himlens ord er vi alle sat fri
forpligtet på liv med hinanden.
I dem er løfte om skabermagi,
der rækker over afgrundsranden.
Gå med de ord
Ud over jord:
Kærlighedens ord til hele livet.

Projekt 2001 - Ole Grøn - Den fortabte søn

Kunstprojekt

 
Dette billede af Ole Grøn er resultatet af et konfirmandprojekt i Vejle Sct. Nicolai sogn, hvor kunstneren indgik i et samarbejde med sognepræst Karsten Petersen og konfirmanderne fra Søndermarksskolens 7b (2001-02). 

Oh - hvilken fryd !
En cykel på vejen - en velkendt lyd.
Den fortabte søn vender tilbage
efter uendeligt mange dage.
Fattig på penge, men rig på erfaring.
Det, der er sket kræver ingen forklaring.
Et lys var tændt - en dør stod på klem
Knægten kunne trygt vende næsen hjem.

Med flag og åbne arme
bydes han ind i husets og hjerternes varme.
Og til gensynets glædesfest
er den fortabte søn dens æresgæst.
Thi som fåret der var borte og blev fundet,
blev den mistede glæde genvundet.

Fra fattighuset til kongeborgen
deler glæden hus med sorgen.
Men selv i kælderen sort som kul
finder lyset et lille hul.
Og glæden kan vokse frem på ny .
Solen fortrænger den mørkeste sky.

Livet næres af sorger og glæder,
og frugten kan høstes de særeste steder.

Ole Grøn